Overgange
Fra hjemmet til Vuggestuen
Alle nybagte forældre kan aftale tid til en rundvisning i Isbjørnen.Vi har rundvisning hveranden torsdag i lige uger i tidsrummet 10.00 til ca 11.00.
Har man valgt at skrive sit barn op til Isbjørnen og takker JA til et senere t tilbud om en plads, vil man efterfølgende få tilsendt en kuvert med forskelligt materiale:
En "Velkommen på .....stuen", hvor man får besked om, hvilken stue barnet skal gå på, hvilke voksne, der er tilknyttet stuen , telefonnummer til stuen m.m. - En Velkomstfolder, der indeholder mange relevante informationer om, hvordan indkøringen foregår, vuggestuens faciliteter, om Barnets Mappe, forældresamtaler, hverdagen i vuggestuen, sovetid, ture og meget mere.
Pjecen "Rene hænder gir `raske venner".
Når I har modtaget denne Velkomstkuvert, kan I efterfølgende ringe til stuen og aftale tid til et indledende besøg på stuen.
OBS: I er altid velkomne til at ringe til os, så snart I har fået tilbudet om en plads tilsendt. Som regel ved vi allerede på dette tidspunkt, hvilken stue barnet skal gå på. I har således altid mulighed for at se institutionen og stuen samt hilse på de voksne på stuen, inden I bestemmer jer for at sige JA . I
Indkøringen:
I de fleste tilfælde er der aftalt hvilken voksen, der skal være primærperson for et barns indkøring. Primærpersonen tager imod jer, og snakker med jer om alt vedrørende jeres barn: Barnets vaner, sovemønster, hvad det er særligt glad for osv. Primærpersonen fortæller jer om dagligdagen i vuggestuen, forventningerne til jer og sørger for at give jer svar på alle de spørgsmål, I måtte have. I skal påregne at tage en uges fri til indkøringen. Når denne uge er gået er barnet gradvist blevet vant til at være sammen med børnene og de voksne på stuen uden at mor eller far er til stede. Den første dag skal I ikke forlade barnet, men de følgende dage kan I sidde i vores sal, efterhånden gå en lille tur med mobilen åben. Forvent at barnet vil blive ked af, at du går, men hav tillid til at personalet henter dig, hvis det ikke kan trøstes.
Fra Vuggestuen til Børnehaven
At starte i børnehave er et stort skridt for vuggestuebarnet.
Der aftales i god tid, hvornår barnet kan flytte i børnehaven, hvilken gruppe, der skal tilhøre og hvilken primærvoksen, barnet skal have. Er der tale om et søskendebarn tager vi hensyn til dette.
Der aftales en "Overflytningssamtale", hvor forældre, en pædagog fra barnets vuggestue og barnets nye primærvoksen i børnehaven deltager. Samtalen varer 1/2 til 3/4 time. Vi samtaler om barnets ressourcer og eventuelle vanskeligheder, således at vi kan hjælpe det bedst muligt, når det skal starte i de nye rammer.
I ugerne inden børnehavestart sørger vi for, at barnet kommer på besøg i sin nye gruppe så tit, et er muligt, således at det bliver trygt ved stedet. Børnene i børnehaven forberedes på at der kommer et nyt barn. Den primærvoksne i børnehaven afleverer velkomstfolder og nye stamkort til udfyldning til forældrene og sørger for at præsentere sig.
I vuggetsuen bliver barnets mappe og TRAS (TidligRegestreringAf Sprog)- skema opdateret.
Afskeden i vuggestuen holdes dagen før, barnet starter i børnehaven. Den næste dag tømmes barnets garderobe og kurve. Alt dette samt barnets mappe kommer med over i børnehaven. Barnet følges til børnehaven af forældre og den "gamle" pædagog. Dette sker ca. kl. 10.00. Det er en festdag, der markeres med flag og balloner. Det forventes at forældrene bliver sammen med barnet den første dag i børnehaven.
Fra Børnehaven til skolen og fritidshjemmet
