Læringsmiljø i vuggestuen
Børn i vuggestuealderen lærer hver dag nyt - sprogligt, motorisk osv. Det er den periode i et menneskes liv, hvor hjernen er i størst aktivitet.
For at udvikle sig harmonisk skal barnet i denne alder først og fremmest opleve tryghed, hvilket sker ved faste rutiner, genkendelighed i forhold til de andre børn, til legetøjet, til de voksne.
Se afsnittet om dagens gang "Dagligdagen i vuggestuen"
Vuggestuens primære læringsmiljø relaterer sig således til alle de daglige genkendelige aktiviteter: måltiderne, turene, legen på legepladsen, sangene, sanglegene, det vi griner af, det vi snakker om, besøg i boldkælderen, højtlæsningen, legen med de andre børn, det sociale samvær m.v..
For et 6-15 måneders barn er læringsmiljøet et omsorgsmiljø:
Her er det vigtigt, at barnet hver dag oplever at have øjenkontakt, at sidde på et skød, at have følelsesmæssig kontakt, at synge en sang, kigge i en bog, at sove, spise, få skiftet ble...
Alle børn lærer bedst ved:
Et 2 års barn kan således selv hælde mælk op fra en lille kande, hvis det får lov til at øve sig.
Et 2 års barn kan begynde at tage tøj på og at dække bord, hvis de voksne giver barnet tid til at lade barnet gøre tingene selv.
Alle børn og voksne lærer mest ved at bruge sanserne og opleve tingene direkte: har man lugtet til en ged, følt på dens pels, set ind i dens øjne, set den spise m.v. ved man mere om geder, end ved at kigge på billeder af geder i en bog.
Et større barn kan bære sin egen taske, sætte tøjet på plads i garderoben, være ansvarlig for sine ting - at have pligter er meget lærerigt!
På denne måde er hjemmet i høj grad også et læringsmiljø for barnet!
De daglige gøremål opfylder Læreplanerne i Lillebjørn
1. Barnets alsidige personlige udvikling
Understøttes ved at barnet lærer at blive selvhjulpen, tage tøj på, rydde op efter sig, bliver i stand til at handle på egen hånd, at det oplever fællesskabsfølelse ved at deltage i aktiviteter sammen med de andre børn samt oplever at blive respekteret og værdsat, at det udvikler tillid til egen formåen og får en følelse af at "jeg er noget værd".
Dette stimuleres i samværet under måltiderne, ved leg på legepladsen m. v
2. Barnets sociale kompetencer
Stimuleres ved alle de aktiviteter, hvor barnet deltager i en gruppe:
Rytmik, hvor barnet lærer at vente på sin tur og lade de andre børn komme til - i legen, hvor de andre børn også skal bestemme legens forløb og indhold m.v.
3. Barnets sproglige udvikling
Stimuleres når den voksne sætter ord på sine handlinger: "Nu hælder jeg vand op til dig i dit glas", "se den lille mariehøne, der kravler på min hånd", " nu skal vi vaske hænder" "kan du selv tage dine støvler af?" "Se hvordan hunden løber af sted" osv.
Den sproglige udvikling bliver stimuleret når vi synger sange, læser bøger, går tur, leger.
4. Krop og bevægelse
Bliver stimuleret ved at gå op ad bakken på legepladsen, ved at snakke om hvordan vi ser ud, ved at prøve at gå på bare tæer på bløde sten, ved at lege i sandet, smage på fisken og lugte til geden.
5. Natur og naturfænomener
Kendskabet til naturen stimuleres ved at eksperimentere:
Hvordan ser fisken ud indvendig? Hvad sker, når vi banker på akvariets glasvæg? Når det regner, bliver man våd - regntøj! Sne er koldt - vanter på! Hvad sker der med vandet, når jeg hælder det ud i sandet? Hvad spiser regnormen? Hvordan får jeg fat i en? Hvor kravler bænkebideren hen? Hvilke dyr lever nede i skovsøen?
6. Kulturelle udtryksformer og værdier
Et vuggestuebarn kan afprøve forskellige tegnematerialer, det kan klistre bladene det finder på turen op på flot papir. Det kan lære en masse sange og få gode historier læst op.
Eksempel på en aktiviteten, der opfylder opfylder flere punkter i Læreplanerne:
Personlig kompetence : Barnets koncentration og bevidsthed øges. Opmærksomheden bliver skærpet, nysgerrigheden vækkes. Barnet oplever glæden ved at være i centrum når det er tur til at vælge en sang og ved at se, hvad de andre børn vælger.
Social kompetence: Vi er fælles om at synge. Barnet lærer at udsætte deres eget personlige behov ved at vente til det er hans eller hendes tur til at vælge en sang, Ved navnesange er børnene meget opmærksomme på, at alle bliver nævnt - det styrker fællesskabs- og ansvarsfølelsen.
Sproglig udvikling: Sproget bliver igennem sange, rim og remser nuanceret, udviklet og udfordret.
Fagter og billedmateriale stimulerer forståelsen af indholdet i sangene.
Krop og bevægelse: Ved de fleste sange for vuggestuebørn følger fagter som barnet skal lære at koordinere med de ord de synger.
Kulturelle udtryksmåder: Mange af sangene relaterer til traditioner: jul, fastelavn eller er en del af vores kulturelle arv således at mor og bedstemor sang de samme sange.