Læreplaner
I lov om social service er det politisk besluttet at gøre Læreplaner til et krav i daginstitutioner. Isbjørnen hilser dette tiltag velkommen, og vi har valgt at implementere Læreplanerne i hele huset fra starten. Det betyder at vi også bruger Læreplaner i vuggestuen.
Læreplaner er ikke tænkt som en skole for barnet. Det er nærmere tiltænkt, som den uformelle læring i dagligdagen. Børn er af natur meget nysgerrige og prøver mange ting i løbet af en dag, både alene men mest sammen med andre børn. Derfor lærer de hele tiden i løbet af en almindelig dag. Vores opgave er at understøtte og udfordre børnenes læring. Vi finder det derfor særdeles vigtigt at tilbyde børnene forskellige læringsmiljøer. Konkret har vi valgt i vores børnehave at have forskellige værksteder, hvor børnene har mulighed for at kunne fordybe sig i alsidige emner.
Det har tidligere været frit for institutionerne, hvilke overordnede fokus punkter de havde. Med Læreplanerne er der på forhånd defineret seks temaer, som alle institutioner skal følge. Derudover er der stadig mulighed for at den enkelte institution, kan komme med egne fokuspunkter, hvis man samtidig opfylder de seks temaer.
De seks temaer i Læreplaner er:
1. Barnets alsidige personlige udvikling
2. Sociale kompetencer
3. Sprog
4. Krop og bevægelse
5. Naturen og naturfænomener
6. Kulturelle udtryksformer og værdier
Det er som sagt ikke hensigten at vi skal lave detaljerede planer - vi skal ikke være skole.
Vi skal derimod på institutionerne opbygge et trygt læringsmiljø - et miljø, hvor børn stimuleres til at undre sig og udforske, f. eks natur og naturfænomener (5), hvor børns sanser stimuleres og der er mulighed for masser af fysisk aktivitet (4), hvor børn kan danne venskaber, hvor der er aktiviteter, der tager højde for at lære børnene at samarbejde, tage hensyn til hinanden og vise tolerance (2), hvor der er mulighed for at arbejde i værksteder, gå på museer m.v.(6), hvor dialogen binder hverdagen sammen mellem børn og voksne (3), hvor barnet føler sig værdsat og bliver mødt med ligeværdighed, respekt og tillid (1).
For børnene vil det føles som nu med skiftende aktiviteter alt efter årstiderne, det personalet planlægger og det børnene har vist interesse for (deres spor) samt legeaktiviter, højtlæsning m.v..
Vi skal beskrive mål, metoder og midler, succeskriterier, dokumentation. Med andre ord skal vi som pædagoger i langt højere grad reflektere over:
Hvad vil vi?
Hvad gør vi?
Hvordan kan vi se det?
Hvad lærte vi?
Vi skal først og fremmest være bevidste om, at alle børn får mulighed for en god alderssvarende udvikling samt en rar og tryg institutionstid - også de børn, der af en eller anden grund har ringere odds med sig.
Læreplaner er ikke tænkt som en skole for barnet. Det er nærmere tiltænkt, som den uformelle læring i dagligdagen. Børn er af natur meget nysgerrige og prøver mange ting i løbet af en dag, både alene men mest sammen med andre børn. Derfor lærer de hele tiden i løbet af en almindelig dag. Vores opgave er at understøtte og udfordre børnenes læring. Vi finder det derfor særdeles vigtigt at tilbyde børnene forskellige læringsmiljøer. Konkret har vi valgt i vores børnehave at have forskellige værksteder, hvor børnene har mulighed for at kunne fordybe sig i alsidige emner.
Det har tidligere været frit for institutionerne, hvilke overordnede fokus punkter de havde. Med Læreplanerne er der på forhånd defineret seks temaer, som alle institutioner skal følge. Derudover er der stadig mulighed for at den enkelte institution, kan komme med egne fokuspunkter, hvis man samtidig opfylder de seks temaer.
De seks temaer i Læreplaner er:
1. Barnets alsidige personlige udvikling
2. Sociale kompetencer
3. Sprog
4. Krop og bevægelse
5. Naturen og naturfænomener
6. Kulturelle udtryksformer og værdier
Det er som sagt ikke hensigten at vi skal lave detaljerede planer - vi skal ikke være skole.
Vi skal derimod på institutionerne opbygge et trygt læringsmiljø - et miljø, hvor børn stimuleres til at undre sig og udforske, f. eks natur og naturfænomener (5), hvor børns sanser stimuleres og der er mulighed for masser af fysisk aktivitet (4), hvor børn kan danne venskaber, hvor der er aktiviteter, der tager højde for at lære børnene at samarbejde, tage hensyn til hinanden og vise tolerance (2), hvor der er mulighed for at arbejde i værksteder, gå på museer m.v.(6), hvor dialogen binder hverdagen sammen mellem børn og voksne (3), hvor barnet føler sig værdsat og bliver mødt med ligeværdighed, respekt og tillid (1).
For børnene vil det føles som nu med skiftende aktiviteter alt efter årstiderne, det personalet planlægger og det børnene har vist interesse for (deres spor) samt legeaktiviter, højtlæsning m.v..
Vi skal beskrive mål, metoder og midler, succeskriterier, dokumentation. Med andre ord skal vi som pædagoger i langt højere grad reflektere over:
Vi skal først og fremmest være bevidste om, at alle børn får mulighed for en god alderssvarende udvikling samt en rar og tryg institutionstid - også de børn, der af en eller anden grund har ringere odds med sig.