Indendørs
Salen er huset store foyer, og den bruges ofte af børnene til aktiviteter, som kræver mere eller mindre albuerum. Det er også her der afholdes forældrearrangementer.
Drama er et grupperum, som bl.a. er indrettet med en lille scene til teater. Der er mulighed for at børnene kan klæde sig ud i de mange kostumer, som er tilgængelige. Det er også i Drama, at der er mulighed for at sy småting som tasker, punge osv.
Bold-kælderen, som vi kalder den, er et sted med et kæmpe kuglebad, madrasser samt mulighed for at spille fod-/håndbold på de mobile mål, hvis disse da ikke er i brug andetsteds. Vuggestuen og børnehaven benytter ofte boldkælderen til divers rytmik-arrangementer.
Træværkstedet. Vi har et stort og efterhånden velassorteret værksted, hvor der er mulighed for at udfolde sine kreative evner i træ. Det er også i her børnehavebørnene som oftest laver tegninger og malerier i større målestok.
