Forventninger til 2. praktik
- at den studerende tilegner sig kendskab til Isbjørnens pædagogik
- at den studerende tilegner sig viden om det praktiske arbejde på Isbjørnen
- at den studerende indgår i dette arbejde
- at den studerende er i stand til at tage initiativ til aktiviteter, samt er deltagende og ansvarlig i forløbet
- at den studerende siger til og fra (eller lærer dette)
- at den studerende tænker over sin rolle som pædagog, og reflekterer over denne
- at den studerende får en bevidsthed om aldersgruppen, evt. udvælger et fokuspunkt omkring et bestemt alderstrin, og lærer at handle ud fra dette
- at den studerende deltager i forældresamarbejdet
- at den studerende er aktiv på personalemøderne. "Er jeg deltagende, får jeg brugt punktet. "studerende", er jeg enig, holder jeg mig tilbage og hvorfor o.s.v."
- at den studerende er aktivt deltagende i vejledningstimerne, og har forberedt sig til timerne.
Man er i sin lønnet praktik ligestillet med pædagogen som lønarbejder og med hensyn til forsikring. Det er derfor vigtigt, at den studerende deltager i ture ud af huset, hvor han/hun vil opleve at skulle være den ansvarlige. Vi forbeholder os naturligvis ret til at vurdere den enkelte studerendes kompetence, i forhold til ansvarlighed overfor en børnegruppe.
I slutningen af praktikken skal den praktikansvarlige lave en vurdering.
For at kunne lave den bedste vurdering, skal både den praktikansvarlige og den studerende lave en skriftlig vurdering af praktikforløbet, hvorefter der sammenlignes og diskuteres de mulige forskelle. Dette er en vurdering af den studerendes forløb i forhold til de krav og forventninger der blev stillet op i starten.
