Forældrenes område (selvbetjening)
Dette område af hjemmesiden henvender sig direkte til forældrene.
Du kan f.eks. tilmelde dig nyhedsbrevet, deltage i afstemninger, debattere forskellige emner, læse om årsplanen og meget meget mere.
Har du ønsker eller kommentarer til emner eller punkter der mangler, er du meget velkommen til at kontakte os via E-mailadressen nederst på siden.
Selvbetjening og tilmeldinger:
- Tilmeld dig nyhedsbrevet her: Tilmelding Nyhedsbrev
Om tilmeldinger
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, forældremøder, kolonier eller lignende, vil du efter indtastning på skærmen få besked om at dine informationer er modtaget .
Alt afhængig af arrangementer karakter har Isbjørnen brug for forskellige oplysninger, men vi vil altid bede om dit navn og e-mail.
Dine informationer gemmes af Isbjørnen og udleveres selvfølgelig ikke til 3. part - se også punktet IT-, Privatlivspolitik & Videncenter.
Afvent herefter yderligere information alt afhængig af den respektive tilmeldingsservice.
Lidt generelt om debat
Det er vores erfaring at debatområdet kun benyttes i et meget begrænset omfang, men vi mener dog at muligheden skal være til stede. Den begrænsede brug skyldes sandsynligvis dels at mængden af brugere er for lille, og dels at de fleste problemer og bekymringer løses i den direkte personlige kontakt mellem personale og forældre.
Du har dog mulighed for at debattere holdninger i forhold til læreplaner i danske daginstitutioner. Forældre til børn i Isbjørnen har ladet deres stemme høre, og der er mulighed for at læse deres indlæg her på siden. Debat om Læreplaner
Hvis du/I har kommentarer til de modtagne indlæg eller har nye indlæg, vil vi gerne høre fra jer - enten via mail eller ved henvendelse på kontoret. De modtagne indlæg og kommentarer bliver lagt op her på siden.
Såfremt I ønsker at debattere i et bredere forum vil vi henvise til debatsiden på borger.dk
